Til sommer regner de med at lægge den sidste glaserede tagsten på det smukke Augustenborg Slot.
Til den tid har murerne Dennis T. Jensen, Thomas Iskov, Alexander Lindt og murerlærling og mestersøn Noah sprunget rundt på lægterne på toppen af slottet i et års tid for firmaet Fynsk A/S.
Slottet er prægtigt, udsigten er smuk, selskabet er godt, og det hele er foregået på timeløn.
Det kan ikke være anderledes, mener Dennis T. Jensen og Thomas Iskov. Der er alt for meget i vejen, der ikke gør en akkord rentabel:
- På de store flader kan det godt betale sig på akkord. Men så skal du mure rygninger på, og du skal mure ved brandkammene. Samtidig går der så mange på pladsen. Både tømrere og murere. Så jeg synes ikke, de giver nogen mening overhovedet. Jeg tror, vi ville sætte penge til, hvis det var, fortæller Dennis T. Jensen.
Thomas Iskov stemmer i, og sammen tilføjer de noget om:
- ikke at kunne komme til.
- At måtte vente.
- Om ikke at kunne lave andet end akkorderingssedler.
- Om at prisen ville være højere, hvis tagstenene bare skulle skrues på og ikke lægges i mørtel.
Bygninger bevæger sig mere end løn
Det er ikke, fordi de ikke gerne vil tjene flere penge.
Det gør de bare ikke.
Måske er det egnen, nævner de.
Sønderjylland.
På Sjælland er timelønnen garanteret en del højere, gætter de på.
Og Thomas Iskov taler sig varm om et emne, han har gået og næsten boblet over med på det seneste: At det er lige før, de bygninger, han har gået og muret færdig de seneste år, har bevæget sig mere end den timeløn, han får.
- En dag lå fagbladet Mureren tilfældigvis med bagsiden opad. Der står lønsatserne jo. Så faldt jeg over, at lærlingelønnen er steget ret meget, siden jeg selv var i lære. Men jeg kan bare ikke forstå, at vores lønninger ikke også er steget. Alt i verden stiger, men vores løn; den skal da godt nok lige blive dér, hvor den er.
Det synes jeg godt nok er mærkeligt, siger Thomas Iskov.
Dennis T. Jensen supplerer:
- Hver gang der er overenskomstforhandlinger får man måske fem procent på lønnen, men det er jo på mindsteløn. De stigninger mærker vi jo aldrig noget til, når vi ligger højere.
- Ja, så for de sidste fem år mangler du jo 25 procent i lønstigning, jo, svarer Thomas Iskov.
Tallene peger nedad
Noget kan der være om det.
Faglig medarbejder i 3F Aabenraa Bjarne Sørensen har for ikke længe siden lavet en statistik for lønnen på egnen. Tallene peger den forkerte vej for murerfaget.
- Det er, som om vores område har oplevet at blive trykket på lønnen. En industriarbejder får et sted mellem 190 og 210 kr. i timen for tiden. Som murere har vi altid ligget 20-25 procent over industriarbejderne i timeløn. Det gør vi ikke mere, lyder de knastørre realiteter fra Bjarne Sørensen.
Hvad er forklaringen?
En forbipasserende håndværker er stoppet op ved den åbne dør til skurvognen og har lyttet med.
Han kommer med et bud. Det er kort og godt:
- Det er, fordi ingen arbejder på akkord. Det er problemet. Men på akkord er der jo akkorderingssedler og alt det der. Hver frokost sætter du i skurbogen: Hvad har du lavet? Hvad har du lavet? Har du muret ti sten ekstra? Er der pudset et hjørne dér? Hvor lang er overtransporten? De unge bliver trætte, hvis de skal følge med i det, siger manden i døren, der hedder Bent.
Der er jo ingen, der vil tage de kampe, der følger med. Heller ikke mestrene, mener han.
Til at lokke med
Dennis T. Jensen peger på, at branchen er blevet hårdere:
- Men du ved jo godt, Bent, at da I arbejdede på akkord, så kunne I gå til et mæglingsmøde med en mester,og der var måske nogle penge, han ikke ville betale. Og det var råben og skrigen og det var ét stort hurlumhej. Og så snart man gik udenfor døren, så var alting glemt, og så kom man videre. Så sagde mester: Forresten: I næste uge, så skal I lige starte med at skalmure ude i Æblehaven. Når du går til mæglingsmøde i dag, så siger mester: Her har du de her penge, og så har jeg ikke mere til dig. Og det er præcis sådan, det er. Og derfor er der ingen, der gider have det der bål og brand, bemærker han.
Vokset op med akkord
Alligevel er han til at lokke med. Med den rigtige makker og de rigtige opgaver, så kan Dennis T. Jensen, 48 år, godt være at finde i et akkordsjak igen. Hvis timelønnen skal løftes, så siger det gamle mundheld i murerfaget jo, at der skal akkordarbejde til.
Det trækker timelønnen op.
”Hver gang der er overenskomstforhandlinger får man måske fem procent på lønnen, men det er jo på mindsteløn. De stigninger mærker vi jo aldrig noget til, når vi ligger højere.” Dennis T. Jensen, murer
Hvis man først har bevist, at man kan tjene et godt beløb i timen på akkord, så gider man ikke lave det samme for 100 kr. mindre i timen på timeløn. Akkorder er et stærkt argument for en højere timeløn, forklarer Dennis T. Jensen.
- Men I er jo også vokset op med det, indskyder Thomas Iskov.
De lidt ældre murersvende har gået op og ned af akkordmurere og har lært tricksene.
- Men der er ingen af de unge, der bliver trukket ind i det, lyder det med ærgrelse fra Thomas Iskov.
Måske har de unge heller ikke samme kampgejst længere, mener Dennis T. Jensen.
Spist af med lidt
Man kan i hvert fald konstatere, at det sidste nye på egnen er unge, nyudlærte murersvende, som lader sig spise af med lønninger, som er for lave.
Thomas Iskov nævner en ung kollega, som startede på 180 kr. i timen.
- Så sagde jeg til ham: Enten går du ind og får mere i løn, eller også skrider du derfra. Det mener jeg dybt seriøst. Det er jo at tage pis på ham. Så steg han en femmer i timen. Så sagde jeg: Det havde jeg ikke fundet mig i.
Men de kolde og brutale fakta er jo: Timelønnen i det sønderjyske er ikke steget i årevis. Hvor lang tid skal man gå og finde sig i det?
