I den seneste tid har murer Philip Guerra da Silva turneret rundt mellem københavnske byggepladser for at undersøge skalmurernes arbejdsvilkår. For ham personligt har det været en stor oplevelse, fortalte han på murernes landsmøde i april.
Selv har han nemlig aldrig arbejdet på akkord.
Så med sine spørgsmål under armen kunne han stemple ud og ind af byggepladserne som en uvildig, men yderst nysgerrig part. Det han fik med sig hjem af viden om kulturen på byggepladserne var meget lærerigt, synes han.
Enige om værdierne
Han mødte murersjak, der arbejdede på opdelte akkorder. Et pænt flertal af disse sjak med fem eller flere forskellige akkorder på de enkelte byggepladser.
Han mødte murersjak, der havde fællesakkorder og sjak, hvor murere og murerarbejdsmænd havde hver deres akkord.
Men frem for alt mødte han murere, som på lange stræk var overraskende enige om værdierne i faget: Stolthed over håndværket, traditionerne og kvalitet i arbejdet.
- Det fortæller os, at selve murerfaget står stærkt, uanset hvordan arbejdet er organiseret, pointerede Philip Guerra da Silva.
Murerfaget i fremtiden
Og bagefter, da undersøgelsens tal kunne læses sort på hvidt, kunne han alligevel konstatere: Nok ville mange murere egentlig det samme. Som fx være med til at lære nye generationer af murere op. Men stillet over for de konkrete rammer og den faktiske kultur på de enkelte byggepladser, var der alligevel mange, som af forskellige årsager ikke i praksis kunne eller ville leve op til de værdier, de i princippet synes er væsentlige for det stolte murerfag.
Mange har fx adskillige forbehold over for at tage lærlinge under armen. Philip Guerra da Silvas og den københavnske murerklubs undersøgelse munder derfor i realiteten ud i dette spørgsmål: Hvilket fag vil vi egentlig gerne have i fremtiden? Philip Guerra da Silvas egen konklusion var klar:
- Når vi laver modeller for arbejdet, der splitter folk op, så forsvinder fællesskabet. Men når vi laver modeller, hvor vi arbejder sammen, så vokser fællesskabet helt naturligt. Og hvis vi skal have et stærkt fag i fremtiden, så skal vi holde fast i de rammer, der samler folk og ikke skiller dem ad.
Arbejdsform har konsekvenser
Det betyder ikke, at det er entydigt godt eller skidt at arbejde på en måde frem for en anden. Men det kan have konsekvenser, hvordan man vælger at organisere sig.
Om man er på fællesakkorder med stort omfang og mange i sjakket.
Eller om man er på platformsakkorder og kun er to kolleger. Den slags har en del at sige.
De opdelte akkorder har lidt mindre af det hele:
• lærlinge
• fællesskab
• murerarbejdsmænd
• pauser, sparring og sammenhold på pladsen.
25 procent er opdelte
På fællesskab scorede murerne på fællesakkorder noget højere end murerne på opdelte akkorder. De vægtede til gengæld højt at kunne se resultatet af deres arbejde hver dag.
Overraskende nok pegede undersøgelsen i retning af, at fællesakkorder både giver en stærkere social kultur og en større tilfredshed med indtjeningen. Det er ellers netop pengene, der får mange murere til at gribe ud efter individuelle akkorder. Ikke desto mindre var det 25 procent af murerne i undersøgelsen, som fortalte, at de arbejder på de opdelte akkorder.
Løn for eget arbejde
Under de efterfølgende gruppedebatter var murere fra opdelte akkorder hørbart til stede. Og når så mange murere foretrækker opdelte akkorder, så er det selvfølgelig, fordi der er en grund til det. De ser fordele i dem. I undersøgelsen pegede flest på, at man får direkte aflønning for sit eget arbejde. Nogle så bedre muligheder for at planlægge privatlivet. Desuden behøver man i mindre grad forholde sig til, om alle er på forventet omgangshøjde i antal lagte sten.
