For os var det en skuffelse, at vores overenskomstforhandlinger sluttede så brat den 4. marts i Industriens Hus.
Vi mener ikke, at vores forhandlingsmuligheder var udtømte, da et flertal blandt de øvrige brancher i vores fælles forhandlingsudvalg i 3F Byggegruppen valgte at acceptere et afskriv af industriforliget.
Det er også vores opfattelse, at forhandlingerne kunne have været fortsat på et andet tidspunkt, eller genoptages i forligsinstitutionen. Forligsmanden kan udsætte forhandlingerne helt frem til 28. marts, så tidspres var ikke en faktor, da forhandlingerne blev afsluttet så brat.
Der blev i forbindelse med forhandlingernes afslutning italesat en falsk præmis om, at vi ville miste vores priskurantstigninger, hvis vi ikke overgav os med det samme.
Vi anerkender ikke, at forligsinstitutionen kun har til opgave at straffe arbejdstagerne. Det er vores opfattelse, at forligsinstitutionen er sat i verden for at bilægge stridigheder via forhandling, som opstår i forbindelse med forhandlinger af kollektive overenskomster.
Forligsaftaler i forligsinstitutionen er således helt normalt, hvilket medvirker til at sikre institutionens berettigelse og formål.
Det er vores grundlæggende opfattelse, at vi har stor opbakning i den danske befolkning til at finde en løsning på social dumping i byggeriet, hvilke naturligvis ville lægge et øget pres på arbejdsgiverne under eventuelle forhandlinger i forligsinstitutionen.
Blandt murer- og murerarbejdsmændenes repræsentanter i forhandlingsudvalget valgte vi alle at stemme nej til et afskriv af industriforliget. Det gjorde vi, fordi industriens forlig selvfølgelig ikke passer ind i de udfordringer vi har i byggeriet.
Vi oplever dagligt social dumping ude på vores arbejdspladser, og industriens forlig indeholder absolut ingen værktøjer til at bekæmpe den triste udvikling. Tre år mere uden nye værktøjer til at bekæmpe social dumping kan medvirke til, at udfordringen bliver uoverskuelig.
Vi opgiver naturligvis ikke kampen, men vi afviser enhver overenskomstaftale, som ikke indeholder indrømmelser fra arbejdsgiverne i forhold til social dumping.
Det vil vi også gøre fremadrettet.
Vi i forhandlingsudvalget er godt klar over, at vi ikke selv kan løse de udfordringer, der er på murerområdet alene.
Derfor gør vi det klogest ved at fortsætte vores samarbejde med de øvrige byggefag, og hvis det er muligt finder fælles krav, som kan rejses overfor arbejdsgiverne.
Det vil efter vores opfattelse understøtte vores topforhandlere under de fremtidige overenskomstforhandlinger.
