Kort før forhandlingerne om OK25 blev indledt, peger 3F Byggegruppens formand Claus von Elling over for Fagbladet 3F på tre områder, forhandlerne vil have fokus på:
- Stop forråelsen af byggebranchen, hvor udenlandske kollegaer bliver udnyttet til at undergrave vores arbejdsmarked
- Byggearbejdere skal kunne holde orlov uden at blive ramt hårdt på pengepungen
- Der skal være bedre balance mellem arbejdsliv og fritid.
På pressemødet på første forhandlingsdag lagde Claus von Elling især vægt på at få bedre muligheder for at stoppe social dumping.
- Vi har brug for en større hammer, sagde han.
Dansk Industri gav udtryk for, at de i forhold til social dumping “ligesom 3F er vrede”, når virksomheder bevidst omgår reglerne.

