Det var en aha-oplevelse:
Ler og træ kunne hånd i hånd banke CO2-udledningen på et husbyggeri eftertrykkeligt ned.
Det stod klart for arkitektvirksomheden Juul & Frost Arkitekter efter at have indsendt et projektforslag til initiativet Boligbyggeri fra 4 til 1 Planet.
Det fortalte Trine Juul, der er arkitekt hos Juul & Frost, i et indlæg på Tegldagen.
Forslaget fra arkitekterne landede på en CO2-udledning pr. kvadratmeter på 2,5 kilo.
I det bygningsreglement, der trådte i kraft 1. juli i år ligger grænseværdien for CO2-udledning omkring 6-7 kilo pr. m2, afhængig af hvilken type byggeri, der er tale om.
Så Juul & Frosts projekt var langt forud for sin tid.
Men eftersom kravene til, hvad en bygning må udlede bliver ved at falde i de kommende år, så kan arkitektvirksomheden og andre aktører, som har fået øjnene op for ler, have fat i den lange ende.
Det gælder bl.a. Leralliancen, som Juul & Frosts CO2-reducerede byggeri blev startskuddet til.
Leralliancen er et partnerskab med bl.a. PensionDanmark som medlem, som undersøger, hvordan vi i Danmark kan anvende stampet lerjord i vores byggerier.
- Målet er at erstatte beton med stampet lerjord der, hvor det giver mening, fortalte Trine Juul.
Ler er et materiale med mange fordele.
Ud over CO2-gevinsten er ler
- fugt- og lydarbsorberende
- brandhæmmende
- og kan opsuge partikelforurening.
I øjeblikket arbejder flere parter sammen om at udvikle et element designet ud fra danske murværksmål.
Og til næste år er det planen, at PensionDanmark skal bygge boliger i tre etager med stampet lerjord.
- Testene viser, at det godt kan lade sig gøre, kom det forhåbningsfuldt fra Trine Juul.
Vand spænder ben
Det er børnelærdom, at vand forvandler ler til mudder. Det ved parterne i Leralliancen selvfølgelig alt om.
- Vi bruger lerjorden til indvendige, bærende kerner. Det kan du kun gøre på en overdækket byggeplads, forklarede Trine Juul.
Projektmagerne har tilmed lært fra et forsøgsbyggeri i Travbyen i Billund, at arbejdet med ler kræver såvel beskyttelse fra de våde elementer - samt omtanke:
- Lerelementerne kan fx erodere, hvis de står for tæt på teltdugen - og hvis vaskemaskinen i den færdige bygning går i stykker skal der være noget der sikrer, at elementerne ikke kommer i kontakt med vand, tilføjede Trine Juul.
Det er vel nok udfordringer, der gør ler en kende besværligt.
Men det er ikke noget, der holder Leralliancen tilbage.
I de næste skridt vil man bl.a. kigge nærmere på, hvordan lerelementerne kan komprimeres yderligere og blive mere resistente over for det danske vejrlig.
Det bliver noget med at tilsætte eksempelvis salte eller fibre.
DTU forsker i ler og tegl
Forskere fra DTU (Danmarks tekniske Universitet) gæstede også tegldagen.
Professor Ida Bertelsen fortalte om, hvordan et hold forskere sammen med Region Hovedstaden forsøgsvis har bygget støjmure ved veje af overskudsjord, som vi årligt har 15 mio. tons af i Danmark.
Forskerne har bl.a. fokus på, hvordan man kan tilsætte materialer til lerjorden for at gøre den mere modstandsdygtig over for regn.
I et af de første projekter opstillede forskerne en demonstrationsmur oven på et fundament af cement. Her viste det sig hurtigt, at det vand, leret opsugede nedefra, fik muren til at erodere i rasende fart. Slagregn var muren mindre følsom overfor.
I støjmurene er der tilsat kalk, som virker stabiliserende i forhold til udefrakommende påvirkninger.
Kalken ser også ud til at give leret fin styrke, når det først har hærdet.
Tilsat kalk skal lerjorden betragtes som cement, og derfor skal det hærde, oplyste Ida Bertelsen.
På vejen mod en mere industrialiseret produktion har forskerholdet efterladt stampet lerjord på perronen.
I stedet har forskerne udviklet en såkaldt ekstruderingsmaskine:
Et firkantet rør, hvor lerjorden presses igennem. Det er blokke produceret på denne maskine, man har bygget støjmurene af.
