Der er lovende takter i ler-forsøgene i forbindelse med Kirkbis opførelse af Travbyen i Billund, hvor leret indtil videre er brugt i form af store lerblokke og ubrændte mursten.
Travbyen bliver et boligområde med over 400 boliger. Den opføres på Billunds tidligere travbane – deraf navnet.
Om kort tid skal gulve, vægge og nogle lofter i Travbyens fælleshus beklædes med lerplader.
Og oven på dem lerpuds.
Kirkbis ler-forsøg kan kun være godt nyt for danske murersvende. Den brændte mursten er under pres, og ubrændte lermure kan give murere mulighed for at genvinde terræn, som ellers for længst var tabt til betonen.
Samtidig med, at murerfaget faktisk kan gå hen og blive et CO2-vinderfag.
Stolte over lerarbejdet
Murerne fra Jorton, som arbejder med leret i Travbyen, er stolte over at være med til et lerforsøg, som viser nye veje for murerfaget, og som kræver, at de tager deres murerfaglige kompetencer med på byggepladsen.
Det fortæller de to repræsentanter for Kirkbis byggeri, som denne dag i maj har sagt ja til at vise rundt i fælleshuset, hvor Kirkbi tager de første skridt med ler som byggemateriale:
Trine Søndergaard Dahl, projektleder i Kirkbi. Og Tonny Hjorth, murerformand i Jorton.
Begge er uddannede murersvende.
- Ud over murersvendene har vi også en murerlærling med. Og vi lægger vægt på at få murerlærlingene fra erhvervsskolerne herud og kigge. For det her er jo nok der, vi som fag kommer til at bevæge os hen, spår Trine Søndergaard Dahl.
Hen til, at murere i en nær fremtid kommer til at bygge med ubrændte lerprodukter.
Det er derfor, det er så interessant, hvad Kirkbi har gang i her i det sydlige Jylland.
Ydermur vækker optimismen
En meget stor del af fælleshuset er lerjord. Det sidder i den bærende murkonstruktion. Det sidder i nogle meget massive skillevægge indenfor. Og det kommer altså også i vid udstrækning på væg, gulv og loft.
Ydermurene er både Trine Søndergaard Dahl og Tonny Hjorth samlet set pænt begejstrede for.
- Ydermurene er nok det mest oplagte at tage med videre, vurderer Trine Søndergaard Dahl.
Ydermurene består indefra og ud af lerpudsede lerplader. Så endnu et lag lerplader som brandsikring.
Bag dem er et træskelet med træfiberisolering i.
Herefter hampblokke (hempcrete).
Og yderst er fælleshuset beklædt med træ.
Lige den detalje er Tonny Hjorth ikke udelt tilfreds med. Mursten havde været at foretrække, antyder han med et murergrin.
Men det samlede billede er en mur, som giver byggetekniske fordele, som er blåstemplet af brandmyndighederne, og som giver indeklimaet et godt skub i den rigtige retning.
Ren jord er svært
Lige udenfor selve byggepladsen har Kirkbi lavet en lillebitte mockup af ubrændte lersten, som giver et vink med en vognstang:
Hæld lidt kalk i din lerjordsblanding. Så får du et produkt, som i overraskende grad er vejrbestandigt.
Den rene jord, som lerprodukter typisk består af, har Kirkbi haft problemer med at håndtere.
Bare lidt fugt i de telte, hvor sten og elementer bliver opbevaret, så plører leret til.
Materialerne bliver porøse og svære at arbejde med.
Tilsæt en smule kalk – og man træder ind i en helt anden verden.
Mockuppen har nu stået udenfor i Guds frie natur i en måneds tid – dog i en periode uden megen regn.
Men den tilsatte kalk ser altså ud til at gøre leret meget mere håndterbart.
- Fordelen ved at tilsætte kalk er også, at man så kan bruge kalkmørtel – det kan man ikke, hvis det er ren jord, forklarer Trine Søndergaard Dahl.
- Vi kan klippe dem. Stenene bliver lige så hårde som dem fra teglværkerne, tilføjer Tonny Hjorth.
Af disse grunde tror Trine Søndergaard Dahl, at lerjord tilsat kalk eller lignende er en nødvendighed, hvis vi vil bygge med ler i Danmark.
Ellers bliver de praktiske problemer med fugt for store.
Bagsiden af den medalje handler om CO2.
De sølle fire procent kalk, der er blandet i mockuppens sten gør, at Trine Søndergaard Dahl begynder at overveje, om de ubrændte lerkalksten så i CO2-mængder vil nærme sig den CO2-dæmpede mursten Less fra Egernsund Wienerberger.
Ler er arbejde for murersvende
Men er ler så overhovedet noget, murersvende kommer til at røre ved, kan man spørge. Det siger Trine Søndergaard Dahl og Tonny Hjorth ja til med bestemthed.
Når der er tale om lerpuds er det pudsearbejde på vanlig vis. Lersten tilsat kalk kan jo mures op med kalkmørtel.
Lerblokkene er godt nok kranet på plads. Men murerne har fuget mellem dem, hjulpet med at placere dem og pudset dem op med ler.
- Det har de brugt mange timer på, understreger Trine Søndergaard Dahl.
Man behøver desuden ikke et halvt års tillægsuddannelse for at komme i gang. Kirkbi tog en dag ud af kalenderen, hvor murerne fik mulighed for at blive fortrolige med det nye materiale.
De sidste murertekniske hurdler har de taget, efterhånden som de er opstået.
