To murere lægger denne mandag på skift mursten i en murerhal hos Next Uddannelser i Glostrup. Deres arme er dækket af tape, der holder på den gode side af ti sensorer på plads.
I fem meters afstand sidder en mand med en computer. Det er forsker Mikkel Brandt Petersen fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. På skærmen kan han følge de data, sensorerne på murerne sender ind om aktivitetsniveauet i murernes muskler.
Mikkel Brandt Petersen er på jagt.
Han vil vide, om nogle mørtler er mere belastende for bl.a. håndled og albueled end andre. Det har han hørt fortællinger om fra flere murere, han har mødt i forbindelse med en tidligere undersøgelse om exo-skeletter.
Det er også en problemstilling murernes arbejdsmiljøudvalg i landsklubben i lang tid har haft fokus på. Der er søgt penge i Arbejdsmiljøforskningsfonden til at få det undersøgt. Og nu er Mikkel Brandt Petersen i gang.
Over to uger kommer i alt 20 murere til Glostrup for at få målt deres muskelaktivitet, mens de murer.
Murere peger på mørtlerne
I dag er det murerne Emil Colmorten og Frederik Tue Hansen, der lægger krop til mørtelforsøget. Begge kender til at have ondt i armene. Ingen af dem kan med sikkerhed vide, om det har med mørtler at gøre. 36-årige Emil Colmorten har dog en fornemmelse:
- Før i tiden døjede jeg med ondt i skulderen. Det er gået væk, efter jeg er begyndt at bruge vådmørtel, anfører han.
Frederik Tue Hansen peger i samme retning. Kroppen har det okay, siger den 41-årige murersvend.
Men han har haft seneskedehindebetændelse i håndleddet.
- Så jeg har faktisk en bule i håndleddet, som man godt kan mærke nogle gange. Og det tror jeg kommer af, at jeg har gået og muret med for stive mørtler, siger han.
Friske og timegamle mørtler
Under forsøget skal alle 20 deltagende murersvende igennem kortvarig opmuring med fire mørteltyper. De skal både mure op med mørtlerne, hvor de kommer friske og nyblandede fra blandemaskinen og på et senere tidspunkt, hvor mørtlerne har stået i halvanden time i baljerne.
- Vi har den mørtel med, der har stået i halvanden time for at simulere, at mørtel nogle gange får lov at stå på platformen i noget tid. Og så skal mørtlen ligesom aktiveres igen, før man kan bruge det. Det kan muligvis være mere belastende end at mure med en frisk mørtel, forklarer Mikkel Brandt Petersen.
Derudover vil forsøgene selvfølgelig også give nogle fingerpeg om, hvorvidt der er forskel på, hvor meget de forskellige mørteltyper belaster kroppen.
- Det er jo klart, at en murer, der murer med en mørtel, som belaster en lille smule mere end en anden type mørtel, på sigt vil opnå en større belastning på kroppen.
Dermed vil mureren komme i øget risiko for at udvikle smerter.
- Vi ved, at det kan føre til sygefravær og langtidssygefravær, og måske en dag førtidspension, siger Mikkel Brandt Petersen.
- Selv om vi måske er nede i nogle små procenters forskel, så lægger de her murere jo mellem 500 og 800 sten om dagen på en akkord. Så det er jo mange gange om dagen, at man belaster sine muskler mere, end man måske burde. Og vi er godt klar over, at vi ikke fjerner belastningen, men kan vi reducere den en lille smule, så er vi nået et stykke vej, tilføjer han.
Når forskeren tager hjem
Når målingerne i Glostrup er samlet sammen, tager forsker Mikkel Brandt Petersen sine data med hjem til videre bearbejdning. Det kommer til at tage cirka et halvt års tid. Tallene om musklerne skal først tjekkes efter for at sikre, at kvaliteten er i orden.
Herefter bliver tallene sendt til analyse hos forskningskollegaer, som ikke kender noget til, hvilke mørteltyper, murerne har brugt.
Uden at kunne se andet end muskelbelastningerne kan de præcist pege på, hvor musklerne er mest på arbejde.
Det kan man så bagefter kombinere med mørteltyper og mørtlernes hviletid.
- Den proces kommer til at løbe henover vinter og forår. Vores beskedne håb er så at have nogle foreløbige data omkring sommerferien, som vi skal snakke med de involverede partnere om, oplyser Mikkel Brandt Petersen.
Håber det gør en forskel
Begge murere er glade for at give deres bidrag til at øge indblikket i mørtlerne.
- Jeg synes, det er fedt, hvis det kan hjælpe til, at vi får nogle bedre forhold derude, hvor folk ikke bliver syge med dårlige håndled og skuldre, siger Emil Colmorten.
Frederik Tue Hansen håber, at arbejdsgiverne kan få øjnene op for, at mørtelvalget betyder noget.
- Når man snakker med dem om det, så synes jeg, de fleste virker ligeglade med, hvilken mørtel, man bruger. Men på en varm sommerdag, der kan man altså godt mærke, at hvis man ikke rører sådan en funktionsmørtel op ofte, så får man altså ondt i håndleddene, siger han.