At stå og raspe mørtel af mursten inde midt i Hustømrerforeningens etageejendom for at kunne genbruge mursten har absolut ingen fremtid for sig, erkender murer David Jennow blankt.
Molboagtigt, kalder han det.
Han og de øvrige murere gør det, fordi de vil det.
Så må mere fremtidssikrede produktionsmetoder komme hen ad vejen.
Stenene kan jo bruges til nye formål på stedet:
Til døråbninger.
Til tagkonstruktioner.
Og til et nyt værksted, som skal opføres i baggården.
Alternativet var at skrotte de gamle mursten og købe nye.
Det havde været så let at trykke på købsknappen hos en teglfabrikant. Men den nymodens brug-og-smid-væk-kultur flugter bare ikke med holdningerne hos bygherren; tømrerne og snedkerne i Hustømrerforeningen.
Træhåndværkernes eget hus og det nye værksted skal laves på en rygrad af stolthed. Håndværket kommer i første række:
- Vi har haft et ønske om at lade håndværket komme til udtryk. Så er bæredygtighed blevet en del af det. Men som det sekundære. Vi kan bedre lide det rigtige håndværk. Det skal kunne ses. Kunne mærkes. Og det holder i lang tid. Elementmontage er jo ikke ophidsende for nogen. Så jeg tror mere, det har været den tanke. Desuden er det svært at styre de her spilopmagere. Tømrersvendene vil gerne have, at vi skal arbejde med det gyldne snit, og hvordan en ægyptisk alen går op i tommemål og den slags, griner David Jennow.
Ikke alle kabaler har kunnet gå op økonomisk. Men viljen til at lave ægte og gedigent håndværk har på flere områder kastet noget af sig, som byggebranchen generelt står over for som et krav i dag:
Reduceret CO2-forbrug på byggepladsen - og i byggeriets samlede levetid.
Godt håndværk - mindre CO2
Fra 1. juli 2025 blev det et krav for alle nybyggerier, at byggeprocessen (inkl. transport) højst må udlede 1,5 kg CO2 pr. m2 bygning pr. år. Selv om kun værkstedet i gården er nyt, har Hustømrerforeningen som en del af fagbevægelsen haft et udtalt ønske om at stå frem som et forbillede.
Det har dannet et afsæt for de valg, der er truffet om bæredygtighed. Som fx at benytte andre isoleringsmaterialer end glas- og stenuld. Men det er tankevækkende, at ønskerne om kvalitetshåndværk kan spille ret godt sammen med kravet om at spare CO2.
- Værkstedet bliver på små 300 m2 i to etager bygget i godt gammeldags tømmer, inspireret af tagkonstruktionen fra Børsen eller Notre Dame. Og det skal laves med gammeldags træsamlinger af den ene eller anden slags. Vi er super opmærksomme på hele tanken om transporten. Der er ingen fidus i at få canadisk tømmer herover. Det træ vi bruger skal være hentet nogenlunde tæt på. Vi har også kigget på, om man kan arbejde i vådt træ i stedet for at bruge en masse energi på at tørre det, fortæller David Jennow.
Og for murstenenes vedkommende er de altså endt med en løsning, hvor stenene renses på stedet, frem for at køre dem til rensning hos en af producenterne af genbrugssten - eller kassere dem og købe nye.
De første skridt er svære
Murerne renser så murstenene - men er fuldt ud bevidste om, at det er “Gøg og Gokke”. Men det er det måske nødt til at være. For nu. Som begyndelsen på en helt ny måde at tænke på. David Jennow nævner med tilfredshed i stemmen de stenhoveder af rensede mursten, der nu står linet op uden for skurvognen.
- Men på det seneste, når vi er gået hjem herfra, har vi jo talt om; kan vi ikke gøre det smartere? Kan man ikke lave nogle decentrale rensestationer i mindre omfang, hvor man kunne tage partier på op til 3.000 sten? Det, vi gør nu, er alt for arbejdsmiljømæs- sigt hårdt. Der er støv overalt. Det er ekstremt hårdt for kroppen, fordi det er gentagne bevægelser. Så det er ren filantropi, fordi vi har et særligt ønske om det. Men det gør jo også, at vi går og knager om, hvordan vi skal producere den her lille maskine, som kan rense stenene, forklarer David Jennow.
Manuel rensning er langt fra optimalt. Men det er til gengæld med til at give en vigtig erkendelse af, hvor komplekst det er at genbruge og fokusere på at spare CO2 på byggepladser.
Og her i Faksegade kommer der lækkert byggeri udført i kvalitetshåndværk ud af det.
Det gør det det hele værd.
